Når værdier og faglighed mødes

Den overordnede ramme for vores måde at arbejde på er en mentaliserende tilgang. Det skyldes, at vi mener, at en mentaliserende tilgang baner vejen for, at barnet eller den unge bliver mødt i overensstemmelse med de værdier, vi arbejder ud fra. For os handler det om at blive set og mødt med respekt og forståelse. Vi har derfor valgt at positionere os fagligt på en måde, hvor vi vil gøre alt, hvad vi kan for at forstå, uanset hvordan udsathed kommer til udtryk, og uanset i hvilket omfang den viser sig. Vores udgangspunkt er, at vi ikke vil afvise det, der er svært, men i stedet forsøge at forstå, give håb og møde med respekt.

For at komplementere den mentaliserende tilgang med noget mere konkret, er vi samtidig LØFT-inspirerede. Det er vi, fordi vi gerne vil arbejde videre med det, der virker, og med de ressourcer, barnet, den unge eller familien allerede har. Vi forsøger derfor altid at være nysgerrige på, hvor løsningerne ligger, og hvordan de eksisterende styrker kan udvikles og bringes mere i spil, så de på sigt kan være med til at sikre et bedre liv.

Vores tilgang

Vores faglige tilgange

01
Løft-orienteret tilgang Vi arbejder med en løft-orienteret tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i de ressourcer, der allerede er til stede. Når vi fokuserer på muligheder frem for problemer, skaber vi en udvikling, der gør en reel forskel.
02
Mentalisering Vi styrker evnen til at forstå egne og andres tanker og følelser. Mentalisering øger empati, forbedrer relationer og gør konflikthåndtering mere konstruktiv.
03
Systematik & evidens Vi bygger indsatser på veldokumenterede metoder og dyb analyse. Ved at forstå årsager som traumer, stress, diagnoser og sociale vilkår skaber vi præcise, målrettede løsninger.
04
Dokumentation (ICS) Vi bruger ICS til at sikre struktur og gennemsigtighed i statusbeskrivelser. Barnets og den unges stemme er altid en central del af dokumentationen.
05
Tværfagligt samarbejde Vi formidler klart og præcist på tværs af faggrupper og omsætter kompleks viden til praksis. Samarbejdet skaber fælles retning og mere virkningsfulde indsatser.
06
Relationsarbejde Vi bygger relationer på tillid og tryghed. Stabile og meningsfulde rammer giver børn og unge mulighed for at udvikle sig og trives.
Kontakt os

Har du spørgsmål?

Vi er klar til at drøfte, hvordan vi bedst kan hjælpe jer.